<?xml version="1.0"?>
<feed xmlns="http://www.w3.org/2005/Atom" xml:lang="en">
		<id>http://mars.merhot.dk/w/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=Deuass</id>
		<title>Teknologisk videncenter - User contributions [en]</title>
		<link rel="self" type="application/atom+xml" href="http://mars.merhot.dk/w/api.php?action=feedcontributions&amp;feedformat=atom&amp;user=Deuass"/>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://mars.merhot.dk/w/index.php/Special:Contributions/Deuass"/>
		<updated>2026-04-10T14:24:32Z</updated>
		<subtitle>User contributions</subtitle>
		<generator>MediaWiki 1.29.0</generator>

	<entry>
		<id>http://mars.merhot.dk/w/index.php?title=Standarder&amp;diff=9680</id>
		<title>Standarder</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://mars.merhot.dk/w/index.php?title=Standarder&amp;diff=9680"/>
				<updated>2009-10-09T09:01:10Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Deuass: /* ITU omfatter: */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;= Eksempler på internationale standardiserings organisationer  =&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ITU  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*ITU eller International Telecommunication Union, Telecommunication standardization sector er et standardiseringsorgan for dataprotokoller.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== ITU omfatter: ====&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*ITU-R - Radiokommunikation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*ITU-T - Telekommunikation. &lt;br /&gt;
**ITU-T er tidligere kendt som CCITT.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*ITU-D - Strategier til udviklingslande. &lt;br /&gt;
**'''Udgivne standarder''' &lt;br /&gt;
***G.114 - Anbefaling til forsinkelse af talesignaler &lt;br /&gt;
***G.711 - A-law og μ-law - Den mest udbredte talekodning for fastnettelefoni&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
HAHAHAHHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== IETF  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ETSI  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ETSI (European Telecommunications Standards Institute) laver standarder for ICT (Information and Communications Technologies) - som indebærer mobil, radio og internet teknologier. ETSI har 766 afdelinger som ligger i 63 lande spredt over 5 kontinenter på værdensplan. [http://www.etsi.org/WebSite/AboutETSI/AboutEtsi.aspx] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== IEEE  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE er en af de førende standards lavende organisationer i verden. IEEE udfører sine standarder ved at lave og fastholde funktioner via IEEE Standards Association (IEEE-SA). IEEE standarder påvirker en bred vifte af industrier, herunder:  strøm og energi, biomedicinsk og sundhedspleje, Informationsteknologi (IT), telekommunikation, transport, nanoteknologi, informations-sikkerhed, og mange flere. I 2005 havde IEEE tæt på 900 aktive standarder, med 500 standarder under udvikling. Et af de mere bemærkelsesværdige IEEE standarder er IEEE 802 LAN / MAN gruppe af standarder, som omfatter IEEE 802.3 Ethernet-standard og IEEE 802.11 trådløst netværk standard.&lt;br /&gt;
&amp;lt;br&amp;gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,1: standarder for network management. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.2: Generel standard for data link laget i OSI Reference Model. IEEE deler dette lag i to underlag - den logiske sammenhæng kontrol (LLC) lag og Media Access Control (MAC) lag. MAC-lag varierer for forskellige typer netværk, og er defineret af standarder IEEE 802.3 gennem IEEE 802,5. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.3: Definerer MAC-laget til bus netværk, der bruger CSMA / CD. Dette er grundlaget for de Ethernet-standarden. Også se Ethernet Betegnelser diagrammet i Quick Reference del af Webopedia. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.4: Definerer MAC-laget til bus netværk, der bruger et pro-går-mekanisme (token bus netværk). &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,5: Definerer MAC-laget til token-ring netværk. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,6: Standard for Metropolitan Area Network (Mans)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== CCITT  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Comite Consultatif Telegraphique. Blev dannet i 1960’erne som telefonselskabernes arbejdsorgan, men findes dog ikke mere, da arbejdsorganet er lagt ind under ITU-T. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ISO  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ISO (International Organization for Standardization) er verdens største udvikler og udgiver af internationale standarder. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ISO er et netværk af de nationale standardiseringsorganisationer i 162 lande, en fra hvert medlemsland, med et centralt sekretariat i Genève, Schweiz, der koordinerer ordningen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ISO er en ikke-statslig organisation, der danner bro mellem den offentlige og den private sektor. På den ene side er mange af dens medlems institutter del af den statslige struktur i deres lande, eller er mandat fra deres regering. På den anden side har andre medlemmer deres rødder entydigt i den private sektor, der er nedsat af nationale partnerskaber mellem brancheforeninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Derfor giver ISO et grundlag for enighed om løsninger, der opfylder kravene i både erhvervslivet og de bredere samfundsmæssige behov&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Eksempler på nationale standardiserings organisationer  =&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== DS  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dansk standard tilbyder indflydelse på udviklingen af standarder i deres 280 udvalg. Deres største kunde er Økonomi- og Erhvervsministeriet, der udstikker klare mål og rammer for de midler, de modtager. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De tilbyder rådgivning og kurser i implementering af standarder med udgangspunkt i Deres kunders individuelle behov, profil og ud fra best practice. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Fra 2009 har de ændret status til Fonden Dansk Standard og er nu en erhvervsdrivende fond. Deres overskud investeres i udvikling af nye aktiviteter. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eksempel på en standard fra DS http://axapta.ds.dk/default.asp?WMFN=EG_WebAdvancedMIS&amp;amp;amp;WP=44036&amp;amp;amp;WMFT=D&amp;amp;amp;WPG=EPHomepageOnline &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dette er en guide for folk der gerne vil have en forståelse af tegnsæt og dens kodning.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== DIN &amp;lt;br&amp;gt;Deutsches Institut für Normung (Det tyske institut for standardisering)  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Visionen om den tyske standardisering strategi er: &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Standardisering i Tyskland tjene til at styrke økonomien og samfundet, design og udvikling af regionale og &amp;lt;br&amp;gt;globale markeder.&amp;quot; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;lt;br&amp;gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Her er de mål som DIN arbejder ud fra.&amp;lt;br&amp;gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1: Standardisering sikre Tysklands position som en af de førende økonomier &amp;lt;br&amp;gt;- Bevidsthed blandt beslutningstagerne i erhvervslivet, politik og samfund &amp;lt;br&amp;gt;- Etablering og udvidelse af netværk inden for standardisering, erhvervslivet, foreninger og politik &amp;lt;br&amp;gt;- Prioritering af sektorer med et stort udviklingspotentiale og vækst for den tyske økonomi &amp;lt;br&amp;gt;- Sammenkædning af standardisering med forskning og udvikling &amp;lt;br&amp;gt;- Fremme af den europæiske model til at vedtage internationale standarder &amp;lt;br&amp;gt;- Stadfæster europæiske standardiserings-system i de nye økonomier og nye EU-lande og kandidater &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;lt;br&amp;gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
2: Standardisering som et strategisk redskab til støtte for succes i økonomien og samfundet &amp;lt;br&amp;gt;- Forstærket, målgruppe orienteret markedsføring &amp;lt;br&amp;gt;- Offentliggørelse og pædagogiske arbejde i netværket &amp;lt;br&amp;gt;- Fremme af den interne kommunikation om emnet &amp;quot;standardisering&amp;quot; &amp;lt;br&amp;gt;- Udvikling af uddannelse &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;lt;br&amp;gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
3: Standardisering fritage staten regeludstedelse og fremme den teknologiske konvergens &amp;lt;br&amp;gt;- Formidle dialog med de politiske beslutningstagere &amp;lt;br&amp;gt;- Klar afgrænsning af standardisering af lovgivning &amp;lt;br&amp;gt;- Forbedre gennemførelsen af den nye metode &amp;lt;br&amp;gt;- Ekspansion til nye områder &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;lt;br&amp;gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
4: Standarder og standardisering, og standarder selskaber til fremme af den teknologiske konvergens &amp;lt;br&amp;gt;- Udvikling af normer og standarder på systemniveau &amp;lt;br&amp;gt;- Identifikation af indsatsområder for konvergerende teknologiområder &amp;lt;br&amp;gt;- Optimering af strukturer &amp;lt;br&amp;gt;- Overførsel til det europæiske og internationale plan &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;lt;br&amp;gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
5: Den standardisering organisationer er effektive processer og værktøjer &amp;lt;br&amp;gt;- Aktiv markedsføring af standardiseringsprocessen &amp;lt;br&amp;gt;- Fremme af brugen af specifikationer &amp;lt;br&amp;gt;- Identificer markedet relevansen af nye normer og standarder for arbejdet emner &amp;lt;br&amp;gt;- Optimering af processer &amp;lt;br&amp;gt;- Sikre kvaliteten af tyske standardisering &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;lt;br&amp;gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;lt;br&amp;gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
DIN har sat standarder for bl.a. Carl Zeiss, VW, Airbus.&amp;lt;br&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ANSI  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
American National Standards Institute (ANSI), er USA's svar på Dansk Standard (DS). ANSI varetager både nationale såvel som internationale standarder for at skabe en general consensus i USA, Det primære mål er at skabe en bedre konkurrenceevne hos amerikanske virksomheder hvilket de har gjort siden 1918.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Deuass</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://mars.merhot.dk/w/index.php?title=Standarder&amp;diff=9672</id>
		<title>Standarder</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://mars.merhot.dk/w/index.php?title=Standarder&amp;diff=9672"/>
				<updated>2009-10-09T08:56:31Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Deuass: /* IEEE */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;= Eksempler på internationale standardiserings organisationer  =&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ITU  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*ITU eller International Telecommunication Union, Telecommunication standardization sector er et standardiseringsorgan for dataprotokoller.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== ITU omfatter: ====&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*ITU-R - Radiokommunikation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*ITU-T - Telekommunikation. &lt;br /&gt;
**ITU-T er tidligere kendt som CCITT.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*ITU-D - Strategier til udviklingslande. &lt;br /&gt;
**'''Udgivne standarder''' &lt;br /&gt;
***G.114 - Anbefaling til forsinkelse af talesignaler &lt;br /&gt;
***G.711 - A-law og μ-law - Den mest udbredte talekodning for fastnettelefoni&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== IETF  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ETSI  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ETSI (European Telecommunications Standards Institute) laver standarder for ICT (Information and Communications Technologies) - som indebærer mobil, radio og internet teknologier. ETSI har 766 afdelinger som ligger i 63 lande spredt over 5 kontinenter på værdensplan. [http://www.etsi.org/WebSite/AboutETSI/AboutEtsi.aspx] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== IEEE  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE er en af de førende standards lavende organisationer i verden. IEEE udfører sine standarder ved at lave og fastholde funktioner via IEEE Standards Association (IEEE-SA). IEEE standarder påvirker en bred vifte af industrier, herunder:  strøm og energi, biomedicinsk og sundhedspleje, Informationsteknologi (IT), telekommunikation, transport, nanoteknologi, informations-sikkerhed, og mange flere. I 2005 havde IEEE tæt på 900 aktive standarder, med 500 standarder under udvikling. Et af de mere bemærkelsesværdige IEEE standarder er IEEE 802 LAN / MAN gruppe af standarder, som omfatter IEEE 802.3 Ethernet-standard og IEEE 802.11 trådløst netværk standard.&lt;br /&gt;
&amp;lt;br&amp;gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,1: standarder for network management. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.2: Generel standard for data link laget i OSI Reference Model. IEEE deler dette lag i to underlag - den logiske sammenhæng kontrol (LLC) lag og Media Access Control (MAC) lag. MAC-lag varierer for forskellige typer netværk, og er defineret af standarder IEEE 802.3 gennem IEEE 802,5. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.3: Definerer MAC-laget til bus netværk, der bruger CSMA / CD. Dette er grundlaget for de Ethernet-standarden. Også se Ethernet Betegnelser diagrammet i Quick Reference del af Webopedia. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.4: Definerer MAC-laget til bus netværk, der bruger et pro-går-mekanisme (token bus netværk). &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,5: Definerer MAC-laget til token-ring netværk. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,6: Standard for Metropolitan Area Network (Mans)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== CCITT  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Comite Consultatif Telegraphique. Blev dannet i 1960’erne som telefonselskabernes arbejdsorgan, men findes dog ikke mere, da arbejdsorganet er lagt ind under ITU-T. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ISO  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ISO (International Organization for Standardization) er verdens største udvikler og udgiver af internationale standarder. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ISO er et netværk af de nationale standardiseringsorganisationer i 162 lande, en fra hvert medlemsland, med et centralt sekretariat i Genève, Schweiz, der koordinerer ordningen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ISO er en ikke-statslig organisation, der danner bro mellem den offentlige og den private sektor. På den ene side er mange af dens medlems institutter del af den statslige struktur i deres lande, eller er mandat fra deres regering. På den anden side har andre medlemmer deres rødder entydigt i den private sektor, der er nedsat af nationale partnerskaber mellem brancheforeninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Derfor giver ISO et grundlag for enighed om løsninger, der opfylder kravene i både erhvervslivet og de bredere samfundsmæssige behov &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Eksempler på nationale standardiserings organisationer  =&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== DS  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dansk standard tilbyder indflydelse på udviklingen af standarder i deres 280 udvalg. Deres største kunde er Økonomi- og Erhvervsministeriet, der udstikker klare mål og rammer for de midler, de modtager. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De tilbyder rådgivning og kurser i implementering af standarder med udgangspunkt i Deres kunders individuelle behov, profil og ud fra best practice. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Fra 2009 har de ændret status til Fonden Dansk Standard og er nu en erhvervsdrivende fond. Deres overskud investeres i udvikling af nye aktiviteter. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eksempel på en standard fra DS http://axapta.ds.dk/default.asp?WMFN=EG_WebAdvancedMIS&amp;amp;amp;WP=44036&amp;amp;amp;WMFT=D&amp;amp;amp;WPG=EPHomepageOnline &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dette er en guide for folk der gerne vil have en forståelse af tegnsæt og dens kodning. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== DIN  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== DIN ==&amp;lt;br&amp;gt;Deutsches Institut für Normung (Det tyske institut for standardisering)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Visionen om den tyske standardisering strategi er:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&amp;quot;Standardisering i Tyskland tjene til at styrke økonomien og samfundet, design og udvikling af regionale og &amp;lt;br&amp;gt;globale markeder.&amp;quot;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Her er de mål som DIN arbejder ud fra.&amp;lt;br&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
1: Standardisering sikre Tysklands position som en af de førende økonomier &amp;lt;br&amp;gt;- Bevidsthed blandt beslutningstagerne i erhvervslivet, politik og samfund &amp;lt;br&amp;gt;- Etablering og udvidelse af netværk inden for standardisering, erhvervslivet, foreninger og politik &amp;lt;br&amp;gt;- Prioritering af sektorer med et stort udviklingspotentiale og vækst for den tyske økonomi &amp;lt;br&amp;gt;- Sammenkædning af standardisering med forskning og udvikling &amp;lt;br&amp;gt;- Fremme af den europæiske model til at vedtage internationale standarder &amp;lt;br&amp;gt;- Stadfæster europæiske standardiserings-system i de nye økonomier og nye EU-lande og kandidater &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
2: Standardisering som et strategisk redskab til støtte for succes i økonomien og samfundet &amp;lt;br&amp;gt;- Forstærket, målgruppe orienteret markedsføring &amp;lt;br&amp;gt;- Offentliggørelse og pædagogiske arbejde i netværket &amp;lt;br&amp;gt;- Fremme af den interne kommunikation om emnet &amp;quot;standardisering&amp;quot; &amp;lt;br&amp;gt;- Udvikling af uddannelse &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
3: Standardisering fritage staten regeludstedelse og fremme den teknologiske konvergens &amp;lt;br&amp;gt;- Formidle dialog med de politiske beslutningstagere &amp;lt;br&amp;gt;- Klar afgrænsning af standardisering af lovgivning &amp;lt;br&amp;gt;- Forbedre gennemførelsen af den nye metode &amp;lt;br&amp;gt;- Ekspansion til nye områder &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
4: Standarder og standardisering, og standarder selskaber til fremme af den teknologiske konvergens &amp;lt;br&amp;gt;- Udvikling af normer og standarder på systemniveau &amp;lt;br&amp;gt;- Identifikation af indsatsområder for konvergerende teknologiområder &amp;lt;br&amp;gt;- Optimering af strukturer &amp;lt;br&amp;gt;- Overførsel til det europæiske og internationale plan &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
5: Den standardisering organisationer er effektive processer og værktøjer &amp;lt;br&amp;gt;- Aktiv markedsføring af standardiseringsprocessen &amp;lt;br&amp;gt;- Fremme af brugen af specifikationer &amp;lt;br&amp;gt;- Identificer markedet relevansen af nye normer og standarder for arbejdet emner &amp;lt;br&amp;gt;- Optimering af processer &amp;lt;br&amp;gt;- Sikre kvaliteten af tyske standardisering&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
DIN har sat standarder for bl.a. Carl Zeiss, VW, Airbus.&amp;lt;br&amp;gt;&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ANSI  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
American National Standards Institute (ANSI), er USA's svar på Dansk Standard (DS). ANSI varetager både nationale såvel som internationale standarder for at skabe en general consensus i USA, Det primære mål er at skabe en bedre konkurrenceevne hos amerikanske virksomheder hvilket de har gjort siden 1918.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Deuass</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://mars.merhot.dk/w/index.php?title=Standarder&amp;diff=9670</id>
		<title>Standarder</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://mars.merhot.dk/w/index.php?title=Standarder&amp;diff=9670"/>
				<updated>2009-10-09T08:55:36Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Deuass: /* IEEE */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;= Eksempler på internationale standardiserings organisationer  =&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ITU  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*ITU eller International Telecommunication Union, Telecommunication standardization sector er et standardiseringsorgan for dataprotokoller.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
==== ITU omfatter: ====&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*ITU-R - Radiokommunikation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*ITU-T - Telekommunikation. &lt;br /&gt;
**ITU-T er tidligere kendt som CCITT.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*ITU-D - Strategier til udviklingslande. &lt;br /&gt;
**'''Udgivne standarder''' &lt;br /&gt;
***G.114 - Anbefaling til forsinkelse af talesignaler &lt;br /&gt;
***G.711 - A-law og μ-law - Den mest udbredte talekodning for fastnettelefoni&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== IETF  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ETSI  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ETSI (European Telecommunications Standards Institute) laver standarder for ICT (Information and Communications Technologies) - som indebærer mobil, radio og internet teknologier. ETSI har 766 afdelinger som ligger i 63 lande spredt over 5 kontinenter på værdensplan. [http://www.etsi.org/WebSite/AboutETSI/AboutEtsi.aspx] &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== IEEE  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE er en af de førende standards lavende organisationer i verden. IEEE udfører sine standarder ved at lave og fastholde funktioner via IEEE Standards Association (IEEE-SA). IEEE standarder påvirker en bred vifte af industrier, herunder:  strøm og energi, biomedicinsk og sundhedspleje, Informationsteknologi (IT), telekommunikation, transport, nanoteknologi, informations-sikkerhed, og mange flere. I 2005 havde IEEE tæt på 900 aktive standarder, med 500 standarder under udvikling. Et af de mere bemærkelsesværdige IEEE standarder er IEEE 802 LAN / MAN gruppe af standarder, som omfatter IEEE 802.3 Ethernet-standard og IEEE 802.11 trådløst netværk standard.&lt;br /&gt;
&amp;lt;br&amp;gt; &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,1: standarder for network management. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.2: Generel standard for data link laget i OSI Reference Model. IEEE deler dette lag i to underlag - den logiske sammenhæng kontrol (LLC) lag og Media Access Control (MAC) lag. MAC-lag varierer for forskellige typer netværk, og er defineret af standarder IEEE 802.3 gennem IEEE 802,5. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.3: Definerer MAC-laget til bus netværk, der bruger CSMA / CD. Dette er grundlaget for de Ethernet-standarden. Også se Ethernet Betegnelser diagrammet i Quick Reference del af Webopedia. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.4: Definerer MAC-laget til bus netværk, der bruger et pro-går-mekanisme (token bus netværk). &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,5: Definerer MAC-laget til token-ring netværk. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,6: Standard for Metropolitan Area Network (Mans)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== CCITT  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Comite Consultatif Telegraphique. Blev dannet i 1960’erne som telefonselskabernes arbejdsorgan, men findes dog ikke mere, da arbejdsorganet er lagt ind under ITU-T. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ISO  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ISO (International Organization for Standardization) er verdens største udvikler og udgiver af internationale standarder. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ISO er et netværk af de nationale standardiseringsorganisationer i 162 lande, en fra hvert medlemsland, med et centralt sekretariat i Genève, Schweiz, der koordinerer ordningen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ISO er en ikke-statslig organisation, der danner bro mellem den offentlige og den private sektor. På den ene side er mange af dens medlems institutter del af den statslige struktur i deres lande, eller er mandat fra deres regering. På den anden side har andre medlemmer deres rødder entydigt i den private sektor, der er nedsat af nationale partnerskaber mellem brancheforeninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Derfor giver ISO et grundlag for enighed om løsninger, der opfylder kravene i både erhvervslivet og de bredere samfundsmæssige behov &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Eksempler på nationale standardiserings organisationer  =&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== DS  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dansk standard tilbyder indflydelse på udviklingen af standarder i deres 280 udvalg. Deres største kunde er Økonomi- og Erhvervsministeriet, der udstikker klare mål og rammer for de midler, de modtager. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
De tilbyder rådgivning og kurser i implementering af standarder med udgangspunkt i Deres kunders individuelle behov, profil og ud fra best practice. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Fra 2009 har de ændret status til Fonden Dansk Standard og er nu en erhvervsdrivende fond. Deres overskud investeres i udvikling af nye aktiviteter. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Eksempel på en standard fra DS http://axapta.ds.dk/default.asp?WMFN=EG_WebAdvancedMIS&amp;amp;amp;WP=44036&amp;amp;amp;WMFT=D&amp;amp;amp;WPG=EPHomepageOnline &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Dette er en guide for folk der gerne vil have en forståelse af tegnsæt og dens kodning. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== DIN  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ANSI  ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
American National Standards Institute (ANSI), er USA's svar på Dansk Standard (DS). ANSI varetager både nationale såvel som internationale standarder for at skabe en general consensus i USA, Det primære mål er at skabe en bedre konkurrenceevne hos amerikanske virksomheder hvilket de har gjort siden 1918.&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Deuass</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://mars.merhot.dk/w/index.php?title=Standarder&amp;diff=9659</id>
		<title>Standarder</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://mars.merhot.dk/w/index.php?title=Standarder&amp;diff=9659"/>
				<updated>2009-10-09T08:47:05Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Deuass: /* ITU omfatter: */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;= Eksempler på internationale standardiserings organisationer =&lt;br /&gt;
== ITU ==&lt;br /&gt;
*ITU eller International Telecommunication Union, Telecommunication standardization sector er et standardiseringsorgan for dataprotokoller.&lt;br /&gt;
====ITU omfatter:====&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*ITU-R - Radiokommunikation.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*ITU-T - Telekommunikation.&lt;br /&gt;
**ITU-T er tidligere kendt som CCITT.&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*ITU-D - Strategier til udviklingslande.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
*Udgivne standarder&lt;br /&gt;
**G.114 - Anbefaling til forsinkelse af talesignaler &lt;br /&gt;
**G.711 - A-law og μ-law - Den mest udbredte talekodning for fastnettelefoni&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHA&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== IETF ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ETSI ==&lt;br /&gt;
ETSI (European Telecommunications Standards Institute) laver standarder for ICT (Information and Communications Technologies)   &lt;br /&gt;
- som indebærer mobil, radio og internet teknologier. ETSI har 766 afdelinger som ligger i 63 lande spredt over 5 kontinenter på værdensplan. [http://www.etsi.org/WebSite/AboutETSI/AboutEtsi.aspx]&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== IEEE ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1997 oprettede Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE) den første WLAN-standard. De kaldte det 802,11 efter navnet på den gruppe dannet for at overvåge dens udvikling. Desværre 802,11 understøttes kun en maksimal båndbredde på 2 Mbps - for langsomt for de fleste applikationer. Af denne grund er almindelige 802,11 trådløse produkter ikke længere produceres. &lt;br /&gt;
802,11 &lt;br /&gt;
IEEE udvidet på den oprindelige 802.11-standarden i juli 1999, at skabe 802.11b specifikationen. 802,11 understøtter båndbredde op til 11 Mbps, kan sammenlignes med traditionelle Ethernet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,1: standarder for network management. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.2: Generel standard for data link laget i OSI Reference Model. IEEE deler dette lag i to underlag - den logiske sammenhæng kontrol (LLC) lag og Media Access Control (MAC) lag. MAC-lag varierer for forskellige typer netværk, og er defineret af standarder IEEE 802.3 gennem IEEE 802,5. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.3: Definerer MAC-laget til bus netværk, der bruger CSMA / CD. Dette er grundlaget for de Ethernet-standarden. Også se Ethernet Betegnelser diagrammet i Quick Reference del af Webopedia. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.4: Definerer MAC-laget til bus netværk, der bruger et pro-går-mekanisme (token bus netværk). &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,5: Definerer MAC-laget til token-ring netværk. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,6: Standard for Metropolitan Area Network (Mans)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== CCITT ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Comite Consultatif Telegraphique.&lt;br /&gt;
Blev dannet i 1960’erne som telefonselskabernes arbejdsorgan, men findes dog ikke mere, da arbejdsorganet er lagt ind under ITU-T.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ISO ==&lt;br /&gt;
ISO (International Organization for Standardization) er verdens største udvikler og udgiver af internationale standarder. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ISO er et netværk af de nationale standardiseringsorganisationer i 162 lande, en fra hvert medlemsland, med et centralt sekretariat i Genève, Schweiz, der koordinerer ordningen. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ISO er en ikke-statslig organisation, der danner bro mellem den offentlige og den private sektor. På den ene side er mange af dens medlems institutter del af den statslige struktur i deres lande, eller er mandat fra deres regering. På den anden side har andre medlemmer deres rødder entydigt i den private sektor, der er nedsat af nationale partnerskaber mellem brancheforeninger. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Derfor giver ISO et grundlag for enighed om løsninger, der opfylder kravene i både erhvervslivet og de bredere samfundsmæssige behov&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Eksempler på nationale standardiserings organisationer =&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== DS ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== DIN ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ANSI ==&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Deuass</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://mars.merhot.dk/w/index.php?title=Standarder&amp;diff=9650</id>
		<title>Standarder</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://mars.merhot.dk/w/index.php?title=Standarder&amp;diff=9650"/>
				<updated>2009-10-09T08:35:43Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Deuass: /* IEEE */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;= Eksempler på internationale standardiserings organisationer =&lt;br /&gt;
== ITU ==&lt;br /&gt;
ITU-T eller International Telecommunication Union, Telecommunication standardization sector er et standardiseringsorgan for dataprotokoller. ITU-T er tidligere kendt som CCITT.&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
ITU omfatter:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ITU-R - Radiokommunikation &lt;br /&gt;
ITU-T - Telekommunikation &lt;br /&gt;
ITU-D - Strategier til udviklingslande&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== IETF ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ETSI ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== IEEE ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
I 1997 oprettede Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE) den første WLAN-standard. De kaldte det 802,11 efter navnet på den gruppe dannet for at overvåge dens udvikling. Desværre 802,11 understøttes kun en maksimal båndbredde på 2 Mbps - for langsomt for de fleste applikationer. Af denne grund er almindelige 802,11 trådløse produkter ikke længere produceres. &lt;br /&gt;
802,11 &lt;br /&gt;
IEEE udvidet på den oprindelige 802.11-standarden i juli 1999, at skabe 802.11b specifikationen. 802,11 understøtter båndbredde op til 11 Mbps, kan sammenlignes med traditionelle Ethernet. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,1: standarder for network management. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.2: Generel standard for data link laget i OSI Reference Model. IEEE deler dette lag i to underlag - den logiske sammenhæng kontrol (LLC) lag og Media Access Control (MAC) lag. MAC-lag varierer for forskellige typer netværk, og er defineret af standarder IEEE 802.3 gennem IEEE 802,5. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.3: Definerer MAC-laget til bus netværk, der bruger CSMA / CD. Dette er grundlaget for de Ethernet-standarden. Også se Ethernet Betegnelser diagrammet i Quick Reference del af Webopedia. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.4: Definerer MAC-laget til bus netværk, der bruger et pro-går-mekanisme (token bus netværk). &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,5: Definerer MAC-laget til token-ring netværk. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,6: Standard for Metropolitan Area Network (Mans)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== CCITT ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Comite Consultatif Telegraphique.&lt;br /&gt;
Blev dannet i 1960’erne som telefonselskabernes arbejdsorgan, men findes dog ikke mere, da arbejdsorganet er lagt ind under ITU-T.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ISO == &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Eksempler på nationale standardiserings organisationer =&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== DS ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== DIN ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ANSI ==&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Deuass</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://mars.merhot.dk/w/index.php?title=Standarder&amp;diff=9649</id>
		<title>Standarder</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://mars.merhot.dk/w/index.php?title=Standarder&amp;diff=9649"/>
				<updated>2009-10-09T08:34:59Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Deuass: /* IEEE */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;= Eksempler på internationale standardiserings organisationer =&lt;br /&gt;
== ITU ==&lt;br /&gt;
ITU-T eller International Telecommunication Union, Telecommunication standardization sector er et standardiseringsorgan for dataprotokoller. ITU-T er tidligere kendt som CCITT.&lt;br /&gt;
 &lt;br /&gt;
ITU omfatter:&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
ITU-R - Radiokommunikation &lt;br /&gt;
ITU-T - Telekommunikation &lt;br /&gt;
ITU-D - Strategier til udviklingslande&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== IETF ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ETSI ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== IEEE ==&lt;br /&gt;
IEEE 802,1: standarder for network management. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.2: Generel standard for data link laget i OSI Reference Model. IEEE deler dette lag i to underlag - den logiske sammenhæng kontrol (LLC) lag og Media Access Control (MAC) lag. MAC-lag varierer for forskellige typer netværk, og er defineret af standarder IEEE 802.3 gennem IEEE 802,5. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.3: Definerer MAC-laget til bus netværk, der bruger CSMA / CD. Dette er grundlaget for de Ethernet-standarden. Også se Ethernet Betegnelser diagrammet i Quick Reference del af Webopedia. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802.4: Definerer MAC-laget til bus netværk, der bruger et pro-går-mekanisme (token bus netværk). &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,5: Definerer MAC-laget til token-ring netværk. &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
IEEE 802,6: Standard for Metropolitan Area Network (Mans)&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== CCITT ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Comite Consultatif Telegraphique.&lt;br /&gt;
Blev dannet i 1960’erne som telefonselskabernes arbejdsorgan, men findes dog ikke mere, da arbejdsorganet er lagt ind under ITU-T.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ISO == &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Eksempler på nationale standardiserings organisationer =&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== DS ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== DIN ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ANSI ==&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Deuass</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://mars.merhot.dk/w/index.php?title=Standarder&amp;diff=9645</id>
		<title>Standarder</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://mars.merhot.dk/w/index.php?title=Standarder&amp;diff=9645"/>
				<updated>2009-10-09T08:27:36Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Deuass: /* CCITT */&lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;= Eksempler på internationale standardiserings organisationer =&lt;br /&gt;
== ITU ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== IETF ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ETSI ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== IEEE ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== CCITT ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
Comite Consultatif Telegraphique.&lt;br /&gt;
Blev dannet i 1960’erne som telefonselskabernes arbejdsorgan, men findes dog ikke mere, da arbejdsorganet er lagt ind under ITU-T.&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ISO == &lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
= Eksempler på nationale standardiserings organisationer =&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== DS ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== DIN ==&lt;br /&gt;
&lt;br /&gt;
== ANSI ==&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Deuass</name></author>	</entry>

	<entry>
		<id>http://mars.merhot.dk/w/index.php?title=File:Central.jpg&amp;diff=1929</id>
		<title>File:Central.jpg</title>
		<link rel="alternate" type="text/html" href="http://mars.merhot.dk/w/index.php?title=File:Central.jpg&amp;diff=1929"/>
				<updated>2009-02-23T12:08:34Z</updated>
		
		<summary type="html">&lt;p&gt;Deuass: &lt;/p&gt;
&lt;hr /&gt;
&lt;div&gt;&lt;/div&gt;</summary>
		<author><name>Deuass</name></author>	</entry>

	</feed>